Billedhuggere
Legatmotivering 2022
Billedhugger Rolf Nowotny
Rolf Nowotny er udannet i 2009 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og han har udstillet bredt i ind- og udland. Han har modtaget flere legater, senest Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderspris i 2021, modtaget Statens Kunstfond præmiering for udstillingen ”CONKCLOACA” samt fået Billedhugger Viggo Jarls Legat i 2014. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, i Ny Carlsbergfondet og i Københavns Kommunes Kunstsamling.
Rolf Nowotny undersøger det menneskelige behov for at danne identitet gennem fortællinger og ideologi forankret i æstetik, genstande, arkitektur eller landskab. Det har ført ham til undersøgelser af nationalromantikken, almue – og folkekultur og folk horror, der alle er omdrejningspunkter for hans værker de senere år.
I Rolf Nowotnys udstillinger er familier af ting samlet til et stort værk, og ofte indgår lyd, tekst og performance. Efter endt udstilling rejser de enkelte ting videre, indgår i nye kontekster og får ny betydning.
Rolf Nowotny ønsker at røre og berøre os – tale direkte til noget følelsesmæssigt, og til det bruger han horror og uhygge. Hans hjemligt udseende installationer er langt fra så hyggelige og hjemlige, for det hele er forvrænget, beklemt og klaustrofobisk, som det kunne opleves i Rolf Nowotnys totalinstallation ”NOCLIPLILT ” i 2022 i det kunstnerdrevne udstillingssted Simians store udstillingslokaler i kælderen under en sø i Ørestaden.
Umiddelbart lulles man lidt ind ved synet af genkendelige elementer som gammelt tøj og genbrugsmøbler i den hjemligt udseende installation i udstillingsrummene, der ingen vinduer har, men som hver har et lydspor udviklet af spiludvikleren Kitty Horrorshow, men hurtigt bliver det uhyggeligt, når man opdager, at tøjet og børnemøblerne er sømmet fast højt oppe på væggene, hårtotter er afklippet og lagt i en hundekurv, tæpper og møbler er beskidte og i stykker. Og det fortsætter alle rummene igennem; i det åbentstående køleskab er hylderne proppet med træskostøvler, og på køkkenbordet, i vasken og på komfuret flyder det med beskidt opvask i store stabler. Under vasken, der ingen afløb har, står der opvask i spande. På spisebordet, under de tunge brune keramiske lamper, er der fyldt med et tykt, størknet lerlandskab med bjerge og dale og indlagte bæltedyr, og under bordet – klemt af de alt for mange stole rundt om det – kigger et stort hoved op på én.
Det er tydeligt, at det er et hjemsøgt hjem, og beboerne er cremefarvede Alienlignende væsener i kunststof; en med spaltet tunge og næse, dobbelt hoved og mange arme – nogle med kløer; og en har kun et hoved i det lyse materiale, der er sat på et træskelet af en krop med fire ben – det ligner et dyr. I et særligt mørklagt rum er der bassiner med rådden tang og et flimrende lys, der afdækker en centralt placeret kappeklædt alienfigur, der tronende ser ned over de mange stole, der er sat frem i rummet; er vi i en kirke af en art?
Til ferniseringen på ”NOCLIPLILT ” udførte Rolf Notwotny – iført en tyk, gul dykkerdragt, kæmpestore briller og gummistøvler – en performance i udstillingen i de på det tidspunkt helt mørklagte rum, hvor han langsomt til en uhyggelig musik førte tilskuerne rundt og skiftevis pegede på det ene tableau efter andet, mens han med undrende, lidt skinger stemme spurgte: ”Hvad sker der her?” Det er også et af de spørgsmål, der klinger i én, efter at man har oplevet hans værker.
Uhyggelige og tankevækkende er Rolf Nowotnys værker, de kryber ind under huden og lagrer sig med spørgsmål til, hvad identitet er, og hvordan den skabes. For sine stærke, omfattende og gennemarbejdede værker med skulptur og installation inden for horrorgenren tildeles Rolf Nowotny Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Billedhuggere
Legatmotivering 2022
Billedhugger Kirsten Ortwed
Kirsten Ortwed er uddannet i 1975 på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har boet og arbejdet mange år i udlandet; senest i Köln og Pietrasanta. Hun er tildelt flere hædersbevisninger bl.a. Thorvaldsen-medaljen i 2002, Eckersberg-medaljen i 1995 og Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Legat i 1998, og hun er repræsenteret på mange museer og kunsthaller nationalt og internationalt; Her kan nævnes: Statens Museum for Kunst, Horsens Kunstmuseum, Arken, Kunsten Museum of Mordern Art, Ålborg, Museum of Contemporary Art, Oslo, Moderne Museet, Stockholm, The Henry Moore Institute Leeds, Neues Museum Weserburg, Bremen og Museum of Contemporary Art, Helsinki.
I 1997 repræsenterede hun Danmark på Venedig Biennalen med værket ”Tons of circumstances”; et stærkt og tankevækkende værk, der tidsligt peger både frem og tilbage. Mange storslåede offentlige udsmykninger i såvel Danmark som i udlandet bærer hendes signatur. Blandt de seneste kan nævnes ”Full Length” i bronze på havnekajen centralt i København, ”14-7-2006″ i 2016 i Moss, Norge, samt Raul Wallenberg monumentet i Stockholm fra 2001. Kirsten Ortwed har en lang række udstillinger, både nationalt og internationalt, bag sig. I 2022 har vi herhjemme kunnet opleve hendes værker på gruppeudstillingerne ”Marble” på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg og på ”GOGO” på Den Frie.
Kirsten Ortweds udtryksfulde, insisterende og kropsligt meget nærværende skulpturer er, som hendes mand maleren Troels Wörsel formulerede det: ”krop, der møder krop i et rum”. Hun arbejder i sine værker med rum, såvel det ydre fysiske som kroppens og skulpturens indre. Det negative rum i hendes værker er lige så aktivt som det positive og det metafysiske, og det fysiske opleves lige stærkt i hendes værker.
Kirsten Ortwed har altid arbejdet med at udforske og udvide skulpturgenren kompromisløst og radikalt. Hun bryder og leger med materialerne i sine skulpturer og installationer, anvender dem på overraskende måder, vender indvendige, negative rum til udvendige, positive og kobler industrielt glat forarbejdede færdige objekter med råt bearbejdede, organiske former i en fortløbende proces. Efter endte handlinger i materien står værkerne tilbage; nærværende, ofte sitrende og insisterende i rummet med tydelige spor af den netop afsluttede proces, talende om rum, tilstedevær og transformation. Værkerne forestiller sjældent noget; de er noget.
Karakteristisk for hendes arbejde er betydningen af arbejdsprocessen og arbejdet med materialerne, værkernes samspil med det omgivende, deres åbne og undersøgende karakter og hendes ukonventionelle brug af materialer og objekter. Industrielle, masseproducerede og syntetiske materialer som plastik, gummi og kunstoffer og klassiske skulpturmaterialer som gips, voks, sten og bronze indgår på lige fod i hendes skulpturer og installationer.
Kendetegnende for Kirsten Ortweds værker er, at de både er formelle, konceptuelt stramme og sanseligt nærværende.
For Kirsten Ortweds grundforskende, betydningsfulde, omfattende og originale arbejde med skulpturen tildeles hun Ole Haslunds Hæderslegat 2022.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2022
Glaskunstner Maria Bang Espersen
Glaskunstner Maria Bang Espersen nedbryder og dekonstruerer fasttømrede forestillinger og normer. Hun strækker og folder det glohede materiale til opsigtsvækkende skulpturer, der undersøger og udvider grænserne for glassets kunstneriske formåen.
Skulpturserien ”Soft Series” fra 2021 minder om flydende blød bolsjemasse, fikseret som et øjebliksbillede fra smelteprocessen. Værkerne med de skinnende blanke silkeoverflader og klare slikkulører vækker æstetisk appetit, men fremstår samtidig som skulpturelle statements, der påminder os om, at alting er formbart, foranderligt og i proces – præcis som livet selv.
”Soft Series” er blot et af mange eksempler på, hvordan Maria Bang Espersen værk for værk arbejder på at manipulere glasset og bløde normerne op. Man kan næsten tale om en nedsmeltning, mens udtrykket gerne strider mod den klassiske forståelse af håndværket, og hvad glaskunst er.
Frem for slavisk at følge traditionen udvikler Maria Bang Espersen hellere en ny teknik og alternative fremstillingsmetoder. Hun har dekoreret glasvaser med skår, mursten eller sten, der udstiller glassets flygtige og skrøbelige natur. Hun har sågar arbejdet med at stresse glasset, så værket eksploderer uden forvarsel, og med spændinger ved at blande forskellige materialer, som splintrer det tilsyneladende polerede og perfekte. I ”Cracked Series” udsættes glasset for ekstreme temperaturskift, der får værkerne til at slå revner og sprækker, men samtidig tilfører fejlen og det uperfekte nye spændende lysbrydninger til udtrykket.
Maria Bang Espersen er født i Holstebro og opvokset i Vinderup i Vestjylland og i dag bosat i Sverige. Hun er uddannet fra Glasskolen Kosta i Sverige i 2009 og tog herefter en bachelorgrad fra Glas- og Keramikskolen på Bornholm samt studieophold på California Institute of the Arts i USA. Hun har talrige udstillinger bag sig i ind- og udland og er repræsenteret i internationale samlinger, herunder Victoria and Albert Museum i London, Kunstsammlungen der Veste Coburg og Statens Konstråd i Sverige. Ligesom hun har modtaget en lang række anerkendelser og priser som fornyer af glaskunsten.
For sin legende, eksperimentelle og nyskabende tilgang, der slår sløjfer på glasmassen på en ofte kunstnerisk overrumplende måde, modtager Maria Bang Espersen Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2022
Smykkekunstner Karen Fly
Hver en smykkekollektion fremstiller hun i hånden i værkstedsbutikken No 99 i Gothersgade i København, oftest i 18 karat guld og sterlingsølv. Hun anvender gerne genbrugsguld og genstarter også gamle smykker, der kalder på en stilsikker, kærlig hånd.
Smykkekunstner Karen Fly fremtryller de mest forunderlige fingerringe, øreringe, armbånd, halskæder og brocher. Delikate unika af metaller og ædelstene aspirerer til en plads i smykkeskrinet som skulpturer i miniformat, der ofte tager deres formmæssige udspring i naturen. Med naturen som byggesten dyrker Karen Fly kontrasten i materialer, overflader og konstruktioner, der skaber dynamikken i det enkelte design. I sit udtryk er det raffineret og feminint. Og ikke mindst originalt.
Ud over at hvert smykke er en æstetisk oplevelse i sig selv, smelter Karen Fly også gerne en lille historie ned i objektet. Her er smykkekunsten ej blot til pynt, men også storytelling med noget på hjerte. Som de spinkle guldringe, toppet med små isbjerge i grøn amazonit, inspireret af Grønlands natur. Eller ”Førstedamering”, der er formgivet med humor og vid, så den bogstaveligt talt kan stå på egne ben. Også ”Stilladsringen” har kant med sin arkitektoniske konstruktion, der elegant fungerer som eneste dekoration. Fremhæves skal også ”Vildskudringen” med tre organiske guldtråde, der smyger sig let om fingeren. Det gælder også fingerringen ”Nordens guld”, prydet med noget så sjældent som facetslebet rav.
Man forstår godt, at kædebrochen fra samme serie er optaget i Statens Kunstfonds eksklusive samling, hvor personer, der skal repræsentere landet, kan låne dansk smykkekunst.
Karen Fly er uddannet fra Institut for Ædelmetal i 2006 og var blandt andet gennem fire år medejer af Galleri Bærbart i København. Hun har modtaget flere anerkendelser og fornemme priser, herunder Biennaleprisen på Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2007 og samme år bronzemedalje ved Kunsthåndværkerprisen samt Håndfuglen på Frue Plads Marked, blandt andet for ukonventionelle unikasmykker i plast, skåret ud af masseproducerede campingkopper og Margretheskåle.
Karen Flys poetiske værker har fundet vej til flere udstillinger og er blevet vist på Designmuseum Danmark, Trapholt og Louisiana.
For sin store materialebeherskelse og underfundige smykkefortællinger, der tager form som små skulpturelle kunstværker i egen ret, modtager Karen Fly Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2022
Keramiker Morten Løbner Espersen
Morten Løbner Espersen står i dag som en af sin generations fremmeste danske keramikere og har på få år opnået stor anerkendelse i ind- og udland. ”Glasurmesteren,” bliver han kaldt. Og med rette. For krukkerne med de karakteristisk vilde Løbner’ske glasurer, som han bygger op i lag på lag gennem flere brændinger, er i en klasse for sig.
Det overrumplende farvevalg tilfører glasurerne en ekstra dimension og bidrager til den dybde og unikke stoflighed, der er så kendetegnende for Morten Løbner Espersens værker. De minder om et månelandskab i farver og er på sæt og vis blevet hans signatur, fra de delikate kugleformede ”Moon Jars” til kæmpekrukkerne udført på Tommerup Teglværk.
Den klassiske krukke er omdrejningspunktet for Morten Løbner Espersens omfattende oeuvre. I flere årtier har han skabt utallige variationer over krukken som urformen, der følger os gennem livet. Med tiden har han blødt den stramme form op gennem udviklingen af et mere organisk formsprog.
Som alkymisten, der søger og søger, har han en næsten videnskabelig tilgang til sit arbejde. Forud for det færdige værk går indgående studier i sammensætningen af glasurer og lerblandinger. I hele sin praksis favner han keramikkens lunefuldhed: Man kan jo aldrig vide, om en glasur bliver som planlagt, når den først kommer ud af ovnen! Derfor er titlen ”Triumf & Katastrofe” på hans overbevisende, aktuelle store separatudstilling på Clay Keramikmuseum Danmark meget rammende.
Sammen med den stigende internationale anerkendelse af denne danske keramiker er hans værker optaget i fornemme museumssamlinger såsom Museum of Arts and Design i New York og Victoria & Albert Museum i London.
At Morten Løbner Espersen er en stor kunstner i stadig udvikling bevidner de mange anerkendelser og priser, som han i årenes løb har modtaget, herunder Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Nationalbankens Jubilæumsfonds hæderslegat og Annie og Otto Johs. Detlefs Keramikpris.
Morten Løbner Espersen er født i Aalborg og bor og arbejder i København. Han tog afgang fra Danmarks Designskole i København i 1992 med en afstikker til École Supérieure des Arts Appliqués, Duperré i Paris. Han har undervist på designskolerne herhjemme og var fra 2014 til 2017 medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design.
For en utrættelig og kompromisløs kunstnerisk indsats gennem en lang karriere, der bestandig afsøger keramikkens inderste væsen, modtager Morten Løbner Espersen Ole Haslunds Hæderslegat 2022.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2022
Journalist, designskribent og forfatter Lars Hedebo Olsen
Med et åbent sind rykker han ud til udstillinger, store som små, og dækker som en af de få herhjemme dansk design og kunsthåndværk. Og ikke mindst er han en både ivrig og saglig pennefører for hele feltet. Der er naturligvis tale om designjournalist, -kritiker og forfatter Lars Hedebo Olsen. Siden 2007 har han kærligt kritisk sendt kunsthåndværk og design i spalterne i en lang række anmeldelser, klummer, debatindlæg og interviews i dagbladet Politiken. Her er han i dag en vigtig stemme, der italesætter og dermed dokumenterer de nyeste strømninger i dansk formgivning.
Politiken holder dermed på fornem vis fast i traditionen med at følge kunsthåndværket, ikke kun de store etablerede navne, men også de nye talenter. Lars Hedebo Olsen har dermed taget stafetten op efter avisens markante kritikere på området, Henrik Sten Møller, Jonna Dwinger og Libbie Fjelstrup.
Oprindeligt er Lars Hedebo Olsen uddannet cand.mag. i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Og før han kom til Politiken, var han ansat i DR på P1 og P2 samtidig med blandt andet en projektansættelse på Kunstakademiets Arkitektskole. I dag er han en fremragende designskribent, altid i øjenhøjde med læseren og tydeligt begejstret for sit stofområde.
Sideløbende med sit journalistiske virke på Politiken har Lars Hedebo Olsen desuden bidraget til og skrevet bøger om store danske designere, herunder Børge Mogensen, Kay Boyesen og Bjørn Wiinblad. Senest har han udgivet ”Danske Stel – fra blå blomster til grove glasurer” (2021) på Strandberg Publishing. Samme år modtog han Wegnerprisen for sit mangeårige arbejde med at positionere design og kunsthåndværk.
For sin omfattende skribentvirksomhed gennem bøger og sit virke på Politiken, der støtter op om kunsthåndværket og skaber synlighed om hele området, modtager Lars Hedebo Olsen Ole Haslunds Rejselegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner Mette Kit Jensen
Mette Kit Jensen er uddannet ved Kunstakademiet i Hamburg med afgang i 2002. Derefter har hun en MA i kunstteori og formidling ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2004. Hendes kunstneriske fokus er rettet mod performance og aktioner, men for at realisere disse anvender hun andre medier, såsom tekstiler med silketryk, fodtøj med indbygget stempel og andre fysiske objekter. Hun bruger også audioguider som en del af mulige redskaber, der leder det medagerende publikum ind i det narrative rum, der i lighed med det, man gør på et museum, guider mennesker rundt i en anden og mulig virkelighed.
Siden 2010 har Mette Kit Jensen påtaget sig en ny rolle som den reflekterende flâneuse, en kvindelig karakter, der slentrer rundt i det offentlige rum og spejder efter nye muligheder. En skikkelse der forandrer sig fra gang til gang, og som også kan vække en vis opstandelse eller forundring, eftersom figuren skiller sig ud fra de omgivelser, hun færdes i, ved at hendes tøj er lidt for fint eller udfordrende.
I 2019-årets Art Week Copenhagen deltog hun med værket ”The First Time on the Other Side”, et projekt der foregik på kanalrundfarten i København, og som tog udgangspunkt i et andet projekt, hun havde gennemført mange år tidligere, i 2003 i Künstlerstätte Bleckede i Niedersachsen, i forbindelse af et recidency ophold. Hun vidste ikke helt, hvad det ville sige at være på et residency, så hun begyndte at gå rundt i landsbyen for at se byen og snakke med folk. Det var ikke så lang tid efter murens fald, så hun spurgte byboerne hvordan de huskede tiden, da Elben var grænsen mellem øst og vest. Mette Kit Jensen silketrykte svarene på nogle sarte gardiner fra den lokale gardinforretning.
Dette projekt blev senere vist som en installation i Den Rå Hal i Aarhus. Idéen til kanalrundfarten i 2019 tager udgangspunkt i dette residency ophold, hvor Elbens vandgrænse overføres til Københavns havn og kanaler. Her guider Mette Kit Jensen sammen med forskellige bådværter og musikere en tur ind i en fiktiv, men alligevel mulig tur, hvor fortællingerne fra de forskellige beboere i Bleckede genkalder sig virkeligheden fra dengang, verden var opdelt i øst og vest.
I det samme år, 2019, den 13. juni kl.19.00 blæste Mette Kit Jensen en kampstart i gang, et interaktiv performance-projekt med Skjold Boldklub Contemporary i omklædningsrum nr. 6 på Østerbro Stadion. Hendes projekt byggede på, at Skjolds fodboldklub ønskede at åbne op for sin meget endimensionelle virksomhed og byde samtidskunsten velkommen, så den kunne bygge bro mellem sport, kunst, kultur og socialt arbejde. Hendes bidrag ”Changing Room” tog fat i en blanding af quiz, ballondans og historiefortælling om sportens antikke rødder og nutidens økonomiske himmelflugt. Mette Kit var dommeren, som undervejs uddelte både gule og røde kort til deltagerne, som var til stede og udførte de forskellige opgaver.
Mette Kit Jensen har en meget personlig og specifik tilgang til performancekunsten, der både er undersøgende og publikumsinddragende på en og samme gang. Hendes forskellige projekter rummer mange spor, som glider ind i og ud af hinanden. Fra ensomme meditative gåture i flâneusens ånd, gennem audioguidens dobbelte virkelighed til, at publikum interagerer i hendes performences.
Mette Kit er optaget af at mindske afstanden mellem liv, proces, værk, kunstner, publikum og omgivelser. For denne unikke præstation og nytænkning inden for performancekunsten tildeles Mette Kit Jensen Ole Haslund Kunstlegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner Mads Lindberg
Mads Lindberg bor og arbejder i København. Han tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013, men studerede også ved HFBK Hamburg 2010-2011. Har siden 2008 deltaget i en række gruppeudstillinger i ind- og udland og har siden 2012 haft flere soloudstillinger, de fleste i København, men også i New York og Los Angeles, USA.
Mads Lindberg er i først og fremmest maler, men måske alligevel ikke helt en ”rigtig maler”, hvad det så end betyder. Han bruger maleriet som den konceptuelle grund, han står på. På trods af at han begiver sig ud i det tredimensionelle felt, er det samme indgang, han bruger. Rent faktisk arbejder Mads Lindberg ikke med de forskellige medietyper som en, der er optaget af det maleriske eller tredimensionelle specifikt, men snarere går til kunsten rent konceptuelt. Når man har fulgt hans udvikling, kan man se, at hver gang han kommer med et nyt bud, skal man være opmærksom på, om det rent faktisk er det, der hænger på væggen, om det helt konkret er selve udsagnet, eller om det snarere er det underliggende, det bagved, som man egentlig skal forstå. Selve denne sproglige justering er både spekulativ og meget humoristisk i sin observation af vores samfund og de signaler, vi formidler til hinanden som producenter af det sprog, vi har tilfælles.
Men Lindberg er også meget direkte i sine observationer som f.eks. i sine snebajer-malerier, som blev vist i udstillingen ”Recent Paintings” på galleriet Freddy i New York, USA, hvor han havde udskiftet julemanden og Rudolf med et maleri, han havde fundet hos en marskandiser. Dette greb er ikke nyt. Asger Jorn lavede allerede i slutningen af 1950-erne sine modifikationer, men hvor Jorns indgang var meget personlig og provokativ, er Lindbergs måde mere distanceret, kølig og konceptuelt repetitiv.
Og når det handler om Lindbergs tredimensionelle arbejder, som han viste i galleri SIMIAN ved Fields i Ørestaden med udstillingstitlen ”Sculpture 3D” i foråret 2022, var det nogle store uformelige objekter eller skulpturer, som i en vis forstand kunne sammenlignes med Memnonstøtterne i Egypten, der i øvrigt også prydede fernissageindbydelsen til udstillingen.
Forskellen mellem støtterne i Egypten og Lindbergs arbejder er den teknologiske udvikling og letheden i materialevalget. Men selvfølgelig også hans afsæt; Lindberg er jo ikke en farao, men en der på deltid arbejder med at tømme dødsboer. Her finder han de genstande, som har tilhørt de afdøde, og som han bliver optaget af. Disse ofte små objekter får han 3D-scannet og forstørret, og derefter fræset ud i et flamingomateriale, som så bliver monokromt og tykt bemalet. Hver ting bærer en historie og en tid i sig, som i transformationen og oversættelsen fra memorabilia til skulptur forskydes fra den originale form til grotesk overdimensioneret størrelse, der delvist fremstår opløste og forvrængede på grund af 3D-scannerens manglende tekniske formåen. Farven er udvalgt efter det princip, at den mest dominante farve på originalobjektet bestemmer den monokrome farve, som den flamingofræsede skulptur bliver bemalet i.
For denne meget nysgerrige og legende, men også visuelt og sprogligt reflekterede tilgang til kunsten tildeles Mads Lindberg Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdan
Stense Andrea Lind-Valdan tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Hun studerede maleri hos den islandske professor Tumi Magnusson på hans afdeling for Maleri i det udvidede felt.
Lind-Valdan arbejder med et autobiografisk maleri, som også strækker sig ind i det fotografiske medie. Performance, videoarbejde og lyrik indgår også i hendes kunstneriske udtryk. I 2012 startede hun en kunstblog ved navn ”youshouldpopstuff.blogspot.dk”, som hun bruger som en slags offentlig skitseblok eller som et alternativt udstillingsrum. I 2014 startede hun sammen med kunsthistoriker Rune Gade Forlaget Sød tøs, hvor hun senest har udgivet fotobogen ”T” samt tidligere ”Gør det ikke” og ”True art remains on the surface”.
I februar 2016 udgav Stense Andrea Lind-Valdan sammen med forfatteren Ursula Andkjær Olsen det visuelle digt ”vi rus salve” på forlaget Gyldendal. Stense Andrea Lind-Valdan har også arbejdet som kurator, senest på Willumsens Museum i Frederikssund med udstillingen ”MAMA MIA”, hvor hun også selv indgik som udstillende kunstner.
”Jeg ved ikke, om jeg leder efter noget. Jeg prøver at være glad for det, jeg finder. Både det jeg finder i det enkelte værk, i form af konkrete visuelle udsagn og haptisk beskæftigelse, og hvor det tager mig hen sprogligt, erfaringsmæssigt, emotionelt, fysisk.” Det er essensen af Stense Andrea Lind-Valdans arbejdsmetode, som hun selv udtrykker det.
For dette specifikke og udfordrende, og dybt poetiske kunstnerskab tildeles Stense Andrea Lind-Valdan Ole Haslund Kunstlegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner Jeanette Land Schou
Jeanette Land Schou er uddannet ved flere forskellige institutioner: School of Electronic Imaging, University of Dundee, Skotland i 1996. Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne i København 1998 og ved Skolen for teori og formidling, Billedkunstskolerne, hvor Schou blev cand. mag. Desuden har hun en uddannelse som turistfører fra Roskilde Universitetscenter. Jeanette Land Schou bor og arbejder i København.
I de tidlige år af sin løbebane var Jeanette Land Schou optaget af teater og aktivisme. Men i løbet af tiden på Kunstakademiet ændrede hendes kunstneriske praksis sig mere i retning af video og fotografi. Dog slap hun ikke performancens teatrale og aktivistiske muligheder, men arbejdede med det sideløbende. Den forvandling blev senere mere og mere specifikt udviklet, både på et personligt og kunstnerligt plan. Dette lyser meget stærkt igennem i hendes performances, f.eks. som det ses i hendes seneste aktivistiske performance på Vesterbro ”Byen tilhører Tiden – Tiden tilhører Byen”, som handler om monstret Lynetteholmen.
Men det er først og fremmest inden for det fotografiske medie, Jeanette Land Schou er og har været meget aktiv og udforskende. Senest på Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel i København 2019 med udstillingen ”Alt i alt”, der var en del af Copenhagen Photo Festival. Her viste hun værker fra bl.a. serien ”Dark Garden” samt arbejder fra ”Memento”. Den sidstnævnte serie er en form for fotografiske erindringstableauer over et menneske, som har stået hende nær. De personlige ting, som knytter sig til denne person, ledsages af forskellige planters skrøbelige og sirlige former, som indgår i kunstnerens sørgeproces.
I hendes seneste serie ”Dark Garden” inspireres Jeanette Land Schou af bl.a. rockgruppen P.I.L. ”Flowers of Romance” og ”Murder Ballads” af Nick Cave. Serien af fotografier blev udstillet i Byens Kro i København midt i nattelivets tusmørkevirkelighed, der sammen med sine mørke skumringsæstetiske skønheder formidlede det ældgamle budskab Memento mori: Husk på, at du er dødelig!
For dette mangesidede og unikke arbejde tildeles Jeanette Land Skou Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner og forfatter Amalie Smith
Amalie Smith er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015 og fra Forfatterskolen i 2009. Hun har udgivet otte bøger til nu; heriblandt ”Thread Ripper” (2020), der er en flersporet fortælling om billedvævning og computerteknologi. Hun har udstillet bredt i ind- og udland og er repræsenteret på Statens Museum, Arken, Museum for Moderne Kunst og på Holstebro Kunstmuseum. Endvidere har hun bl.a. modtaget Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris (2015), Niels Wessel Bagges Kunstfonds hæderslegat (2016) og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2017).
I 2018 skabte Amalie Smith sin første udsmykningsopgave i form af tre digitalt vævede gobeliner; ”Machine Learning I, II, III” til Ørestad Gymnasium. Andre offentlige arbejder fra Amalie Smiths hånd findes i Energistyrelsen og i Kanalbyen i Fredericia.
Amalie Smiths værker udfolder sig i en tværmedial praksis af tekst, billeder, film, lyd, objekter og installation og spænder fra digitalvævning og videoinstallationer til fotografi og 3D-film. Karakteristisk for Amalie Smiths praksis er hendes grundige research, hvor hun indsamler store mængder af viden, nedskriver tekster og laver billedkunstneriske afprøvninger i en kobling af de medgående medier.
Med de smukke billedtæpper “Machine Learning I, II, III”, som Amalie Smith skabte til Ørestad Gymnasium 2016-2018 for Statens Kunstfond, blev invitationen om at skabe et digitalt værk, der kunne holde i ti år, til en omfattende undersøgelse af, hvad det digitale overhovedet er. Hun fandt, at vævning og tekstilproduktion kan siges at være forløbere for det digitale. Både væv og computer danner billeder ved at sammenføje farvede punkter i rækker og rækker i flader, og derfor kan både tekstiler og digitale programmer reduceres til opskrifter – det, vi kalder algoritmer. Amalie Smith kobler i ”Machine Learning I, II, III” forbindelsen mellem computer og væv med ”neurale netværk”, der er modelleret efter simple strukturer i den menneskelige hjerne.
Hvor billederne i gobelinerne på Ørestad Gymnasium er faste, forvandler de sig hele tiden i de fem store digitale billedvævninger på den flot installerede udstilling ”Looming” på Holsterbro Kunstmuseum i 2022. De store digitale billeder opløses og transformerer sig. Farveformerne forandrer sig langsomt og næsten umærkeligt eller hurtigt, ved at farvefladerne ændrer omfang og udseende; de flyder ud eller skrumper sammen og skifter farver til nye farveflader med ændrede former; en væv bliver til en anden maskine, der igen bliver til noget andet.
Skærmene i ”Looming” viser motiver skabt i samarbejde med et neuralt netværk – en selvlærende algoritme, som Amalie Smith har fodret med indsamlede fotos af vævestole, puppedannende insekter og spindlere, industrielle væve- og datahaller, tekstilmønstre og printplader; alt sammen dele af det digitales grundstof. Algoritmen har ud fra disse fotos digtet eller ”fremdrømt” et svimlende antal nye billeder i en række af billedrum. Ud fra et udtræk af alle disse billeder har Amalie Smith tilrettelagt en serie punkter, som algoritmen efterfølgende har fremkaldt en rejse imellem.
Amalie Smith og den selvlærende algoritme og den digitale logik har altså med ”Looming” forsøgt at nærme sig hinanden i noget, der betegnes som en drømmelogik. Ind imellem afbrydes de algoritmiske forløb og glimt fra computerens historiske tilblivelse samt tekstil- og computerteknologiens fiktive – og historiske muser vises. Resultatet er overvældende, udvidende og foranderlige digitale billedvævninger, der fastholder, fascinerer og vækker nysgerrigheden på sammenhængen mellem menneske, vævning, tekstilproduktion, computerteknologi med selvlærende algoritmer og billedskabelse.
For sit unikke, tankevækkende og flotte bidrag til billedkunsten tildeles Amalie Smith Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Billedkunstnere
Legatmotivering 2022
Billedkunstner Anna Ørberg
Anna Ørberg er uddannet ved det Det Kongelige Danske Kunstakademi med afgang i 2015; hun bor og arbejder i København. Anna Ørberg arbejder inden for mange medier og er ikke bange for at tage fat i uprøvede teknikker, hvis dette er nødvendigt for at realisere et værk, der betyder noget for hende.
Hendes værkproduktion spænder over maleri, grafik, video, skulptur, installation, performance, tekst og poesi. Hendes produktion er ofte kombinationer af forskellige teknikker, men det er ikke mediet som sådant hendes værker bygger op om, snarere de idéer og emner som optager Ørberg. Værkerne kredser ofte omkring samfundsmæssige forhold, men er ikke direkte socialt funderede, snarere økonomiske/politiske i deres karakter, som f.eks. hvordan internettet påvirker vores tankesæt og vores forståelse af virkeligheden. Det er her, Anna Ørberg stiller nogle fundamentale filosofiske spørgsmål vedrørende f.eks. den multinationale high tech-industri, der påvirker os alle i vores liv; er det helt naivt at stole blindt på disse selskabers hensigter med f.eks. at gøre verden mere tilgængelig? Er det sådan at vi bliver trukket ind i et afhængighedsforhold i lighed med et stof- eller alkoholmisbrug? Kommer de globale virksomheder til at styre både vores tænkning og måden, vi ser verden på?
Selv bliver vi (ifølge Ørberg) mere og mere som de algoritmer, som disse aktører skaber for at tilfredsstille og samtidig styre vores forståelse af virkeligheden. Er dette bagsiden af den hyperteknologiske verden, som vi med den øgede hastighed i vores hverdag omslutter vores virkelighed med?
Det er her, Anna Ørbergs aktuelle udstilling i Nicolai Kirke med titlen ”TECH-HIGH!”
kommer ind i billedet. Udstillingen består af to værker, et videoværk med titlen ”Algorithms Anonymous” og en skulpturel mobile med titlen ”The Metaverse”, som er lavet af indfarvet filt og en metalkonstruktion, som holder selve mobilen oppe. Videoværket er opbygget som et AA-møde, et møde hos Algorithms Anonymous. Her kan vi lytte med i de historier, som de enkelte kanindragt-udklædte algoritmer deler med hinanden i den lille lukkede gruppe af afhængige, hvor de benytter sig af AA´s 12-trinsprogram til personlig forbedring. Her bekender de hver især deres dystre handlinger for de andre i gruppen. De er alle algoritmer med specifikke funktioner, såsom dataindsamlere, manipulatorer eller dronekrigsførere. Handlinger, der har ført dem dybt ned i kaninhullet, men som de nu angrer meget. Med denne udstilling viser Anna Ørberg mange forskellige sider af sit kunstnerskab, som dels spændes ud politisk, psykologisk og humoristisk, dels filosofisk i sin betragtning af vores fælles virkelighed.
For dette flerbundede og sonderende kunstneriske arbejde tildeles Anna Ørberg Ole Haslunds Rejselegat 2022.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2022
Skuespiller Nanna Bøttcher
Skuespilleren Nanna Bøttcher overrasker konstant med nye farver på sin sceniske palet.
Hun kan være ekspressiv og vildt passioneret som i Stefan Zweik-forestillingen ”Kærlighedens forrykte former” sidste år, hvor hun i den første novelle viste sig at huse et glødende erotisk begær under sin sort tilknappede fremtoning og i den anden forvandlede sig til en uhyggelig langneglet værtinde, der ikke uden en vis tilfredsstillelse kradsede i publikums velopdragne fernis.
Men hun kan også dæmpe sig ned til det helt hverdagsagtige og levere en tilsyneladende strøm af smalltalk og almindeligheder, sådan som hun indledte Dennis Kellys monolog ”Girls and Boys” (2021). Her trådte Nanna Bøttcher ud af ensemblets komfortable fællesskab, som hun loyalt har bidraget til i årevis, og skabte en rystende, nærgående soloforestilling. For almindelighederne viste sig at være den kalkulerede indgang til en gruopvækkende familietragedie, som hun trak det chokerede publikum med ind i.
Nanna Bøttcher afsluttede Aarhus Teaters Skuespillerskole i 2005 og indledte herefter en freelancekarriere, der snart afspejlede hendes kunstneriske spændvidde: hun medvirkede på sit gamle teater i TV 2-teaterkoncerten ”Hele verden fra forstanden”, som fik det halve Aarhus til at skråle med; Hun var en af de få professionelle skuespillere i Fix og Foxys kontroversielle ”Pretty Woman A/S” (2008), som foregik på Halmtorvet med en række lokale prostituerede som medspillere; og det følgende år var hun i en teatersæson del af ensemblet vol. 3.0 på Teater Momentum i Odense. Niveauet var højt, den kunstneriske nysgerrighed stor. Og når hun holdt fri fra teatret, var og er hun medudvikler af det satiriske, kunstneriske protestparti Dukkepartiet.
På scenen forstår Nanna Bøttcher at dosere sine virkemidler så organisk og begavet, at hendes karakterer uden undtagelse udvikler sig med indre logik og ydre overbevisning, og det har århusianerne atter haft stor glæde af siden 2015, hvor hun blev del af ensemblet på Aarhus Teater. Her har hun foruden de allerede nævnte forestillinger bl.a. medvirket i alle opsætningerne af Christian Lollikes fabelagtige, todimensionelle sort-hvid-udgave af ”Erasmus Montanus” (opr. 2017) og i teaterkoncerterne ”Lyden af de skuldre vi står på” – en usandsynlig smuk hyldest til den danske sangskat – og Bowie-trippet ”Lazarus”.
Tidligere i år tog Nanna Bøttcher endnu et skridt i retning af de modne psykologiske portrætter: Hun leverede en sublim og dirrende løgnagtig, men aldeles troværdig tolkning af den krænkede Blanche i Tennessee Williams’ ”Omstigning til Paradis”, hvor vold, misbrug og psykiske diagnoser ulmede under de klassiske replikker og gav karakteren en stærk appel til vores egen tid. Et typisk eksempel på Nanna Bøttchers kompromisløse og analytiske arbejdsmetode. Og et strålende løfte for fremtiden.
For sine mange fantastiske scenepræstationer og for vedholdende at bidrage til udviklingen af mange sider af dansk teater modtager Nanna Bøttcher Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2022
Skuespiller Sicilia Gadborg Høegh
Sicilia Gadborg Høegh har tidligere modtaget Reumerts Talentpris 2015 og Lauritzen Fondens Believe In You-pris 2015 samt Årets Reumert 2020 for årets kvindelige ensemblerolle for amazonedronningens tro støtte i ”Penthesilea”.
Sicilia Gadborg Høegh spænder vidt; fra musicalroller over monologer til ensemblespil i såvel klassikere som mere eksperimenterende, moderne teater.
Sicilia Gadborg Høgh debuterede allerede som studerende på Det Kongelige Teater i 2011 i ”Den Gerrige”. Herefter var hun tilknyttet Aarhus Teater 2013-15 og medvirkede bl.a. i ”Hjertet skælver”, ”Dans under høstmånen”, ”Hedda Gabler”og ”Glasbobler”.
På teatret Katapult spillede Sicilia Gadborg Høegh hovedrollen Linda i ”Happy Nation” på (2016) og hovedrollen i som Alex Owens i ”Flashdance” med The One and Only Company (2019).
Som medlem af Det Kongelige Teaters ensemble fra 2016 til 2021 har Sicilia Gadborg Høegh medvirket i ”Ødipus” og ”Antigone” (2016), ”Højskolesangbogen”(2016), ”Helligtrekongersaften eller Hvad I vil” (2017), ”Terror” (2017), ”Othello”(2017), ”68” (2018), ”Den kroniske uskyld” (2018-19), ”Nye rejsende” (2018-19), ”Aladdin” (2018) og ”Penthesilea” (2019), ”Et dukkehjem” (2020 og repremiere i 2022) og ”Jeg forsvinder” (2021).
Tre nedslag i hendes karriere på Det Kongelige Teater illustrerer hendes spændvidde:
I ”Nye rejsende” demonstrerede Sicilia Gadborg Høegh overbevisende sine alsidige evner i en intens monolog om en ny kvindelig gymnasielærer, der – efter et tilfældigt møde med en fremmed, gift mand på et tog – kaster sig ud i en hæsblæsende kærlighedsaffære og bliver konfronteret med et ungt livs ofte modstridende følelser af nærvær, ensomhed, begær, fortvivlelse og lykkerus.
For sin rolle i ”Penthesilea”modtog Sicilia Gadborg Høegh (som nævnt) Årets Reumert 2020 for årets kvindelige ensemblerolle med bl.a. følgende motivation:
“Som en uselvisk, trofast konstant i den kaotiske kønskamp var Sicilia Gadborg Høegh krigerveninden, der stod urokkeligt ved amazonedronningens side. Hendes kærlighed flammede opmuntrende, næsten aggressivt, eller den lagde sig i mild accept af dronningens ubegribelige beslutninger. Hendes opofrende hengivenhed lyste smertende smukt i undergangen.”
Senest har Sicilia Gadborg Høegh spillet hovedrollen som Nora i genopsætningen af Anna Balslevs iscenesættelse af ”Et Dukkehjem”. Denne ikoniske udviklingsrolle har Sicilia Gadborg Høegh formået at gestalte med den energi, passion og empati, som kendetegner hendes skuespilkunst, og Nora fremstår i Sicilia Gadborg Høeghs udlægning som en ny og vedkommende kvinderolle, uden at hun giver køb på den ikoniske, historiske betydning, som rollen også bærer i sig.
For sin samlede indsats hædres Sicilia Gadborg Høegh med Ole Haslunds Rejselegat 2022.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2022
Skuespiller Kirsten Olesen
Der er ikke mange roller, skuespilleren Kisten Olesen ikke har spillet på de danske scener. Hun befinder sig godt med de dybt passionerede tragedier og lige så lystfuldt med de groteske og absurde komedier. Hun finder altid det fælles åndrag i klassikerne i det store udtræk og sprænger nysgerrigt grænser i den nye, ætsende dramatik.
Kirsten Olesen har med andre ord stået som en central skikkelse i udviklingen af dansk teater i mere end en menneskealder og har med imponerende flid og kunstnerisk åbenhed taget imod tidens tanker og omskabt dem til nærvær og nødvendighed på scenen. Undervejs er hun vokset som skuespiller. Og står nu som en af sin generations store scenekunstnere.
Som mangeårigt medlem af Det Kongelige Teaters ensemble har hun været loyal, trofast, solidarisk og en uvurderlig konstant i de mange veje og vildveje, som skiftende chefer og instruktører har sendt nationalscenen ud på. Nu er den del af hendes karriere desværre og uforståeligt slut, skønt hun er og siden 1979 har været et oplagt trumfkort for teatret.
For nylig var det Ingmar Bergman himself, hun fremstillede med kærlig forståelse for hans kantede egenart i ”De urolige”. Kort efter var det en anonym, men fascinerende tysk kvinde på næsten hundrede år – Goebbels’ mangeårige sekretær – hun krøb ind i i monologen ”Et tysk liv” (2020). Nedtonet, næsten udvisket af tyste samvittighedskvaler, men stærkt, ærligt og chokerende.
Kirsten Olesen er uddannet på Odense Teaters Elevskole i 1971 og var en overgang med i teatergruppen Banden, inden hun bragede igennem i hovedstaden i ”Elektra” på Strøghus Teatret (1977). Allerede her stod det klart, at hendes følelsesmæssige register var både bredere og dybere end de flestes. Og kort efter blev hun del af det dengang store ensemble på Kongens Nytorv, hvor hun med enkelte afstikkere til Det Danske Teater, Gladsaxe Teater og Betty Nansen Teatret i fyrre år var en stolt repræsentant for en vibrerende sensibilitet over for sprogets fraseringer og tilværelsens mest sammensatte erfaringer i et omfattende klassikerrepertoire.
Men hun er som nævnt også en kongenial fortolker af den nye dramatik. For hun kan tilføje den psykologiske og menneskelige klangbund, der kan hæve vores egen tids fortællinger op over dagligt vande – Barker, Genet, Norén, O’Neill i flere omgange, Rohde, Schimmelpfennig, Schnittzler og Ørnsbo. Sikke en spændvidde, sikke en kunstnerisk kraft. Sikke mange store oplevelser, hun har givet publikum.
For at have beriget dansk teater i over halvtreds år med et væld af bevægende og tankevækkende roller og for at have insisteret på de store, dybe fortællinger i en overfladisk og underholdningssyg tid hædres Kirsten Olesen med Ole Haslunds Hæderslegat 2022.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2022
Danser Mark Philip
Kan et ansigt danse?
Ja, Mark Philips kan. Han er aldrig neutral og distanceret på scenen. Han investerer sig selv fuldt. Både hans krop og hans ansigt insisterer på at udtrykke sig og fortælle historier. Han suger simpelthen publikums opmærksomhed til sig, når et øjenbryn springer op i hans pande; når hans læber humoristisk og lettet går i smilende spagat; eller når hans blik træder ind i den sorteste dystopi af svinehunde, dødsritualer eller politisk manipulation, sådan som det v”ar tilfældet i Uppercut Danseteaters mægtige trilogi ”Plejer er død – Samba” (2020), Plejer er død – Limbo” (2021) og ”Plejer er død – Kalinka” (2022).
Blodet sprøjtede, da han og de andre dansere brød igennem hinden til den indre svinehund i ”Samba”. Det var voldsomt – og voldsomt smukt. I den isnende brutale ”Limbo” var han den udstødte, som hoben i en blodrus overfaldt og slog ihjel. Og i ”Kalinka” hoppede grisehalerne stadig lykkeligt på den naive forsamling, der blev manipuleret af politisk løgn og russisk folkemusik. Mark Philip dansede fortvivlelsen og afmagten ud på en sky af falske stemmesedler. Rystende.
Det ekvilibristiske, overraskende og akrobatiske bevægelsesforløb, præget af en grundlæggende nysgerrighed – både på kroppens muligheder og på den verden, der omgiver den – er Mark Philips kendetegn. Hans krop eksploderer lystfuldt i sanselige soli, men han mestrer også det præcise ensembleforløb, den kollektive tilstedeværelse. I alle dansens afskygninger føles det, som om dette værk, disse trin, dette udtryk er et spørgsmål om liv eller død for ham. Og dermed bliver det det også for publikum.
Mark Philip er autodidakt og danser flydende en lang række bevægelsessprog fra hele verden: Som barn dyrkede han de legende fodboldflugtninger, men som 16-årig opdagede han, at man også kunne stå på hovedet og løbe på hænder. Fra den ene dag til den anden begyndte han at træne brasiliansk kampdans (capoeira) og break/street dance, og det var som del af en sådan konstant trænende undergrundskultur, at han en dag blev spottet i Grøndals Centret af den daværende leder af Uppercut Danseteater, Cher Guertze.
I sit forsøg på at række ud efter et ungt, lokalt publikum inviterede hun ham med i Dans i Nordvest og Uppercut, dels som danser, dels som underviser, og siden 2003 har Mark Philip i samarbejde med skiftende koreografer udviklet et eget bevægelsesunivers, som har udfordret den moderne dans med vedholdende hilsner tilbage til hans gamle udtryksformer.
I årenes løb har Mark Philip gradvis taget større og større ansvar på scenen, indimellem som koreograf, men primært som danser. Og siden 2016 har han sammen med koreografen og danseren Stephanie Thomasen udgjort den kunstneriske ledelse på Uppercut Danseteater, som til stadighed er i en charmerende og inkluderende dialog med både de lokale unge og det voksne dansepublikum, som det f.eks. sås i ”Jump” (2019), hvor han leverede en fabelagtig solo på et air floor.
For sin fascinerende evne til at få selv brutalitet og manipulation til at svæve over scenen som de smukkeste syner og for at have bidraget til at forny den moderne dans i Danmark hædres Mark Philip med Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Museumsfolk
Legatmotivering 2022
Museumsinspektør, mag.art. Anne Gregersen
Kunsthistoriker mag.art. Anne Gregersen er ansat som museumsinspektør med ansvar for samling og forskning på J.F. Willumsens Museum, Frederikssund. Hun har været postdoc ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet (2015-2019), og Ph.d. fra Københavns Universitet, 2015, med afhandlingen ”In Excess. Agendas in the Late Work of J. F. Willumsen”. Kandidat samme sted med et speciale om det moderne museums betydning for kunstværkets status. Hun har desuden en Master/Diplôme d’Études Supérieures Spécialisées fra Université, Paris-Nanterre, i kuratering og kunstkritik.
Anne Gregersen har gennem årene tilrettelagt en lang række spændende udstillinger og ledsagende publikationer om væsentlige kunstnere og problematikker i samtidskunst og/eller Willumsens kunst. Omdrejningspunktet for projekter på J.F. Willumsens Museum har naturligt nok haft Willumsen som et kraftfuldt omdrejningspunkt. Men vinklerne og metoderne er meget forskellige og har resulteret i en række nytænkende udstillinger, der ofte har involveret danske og internationale kunstnere og/eller samtidskunstnere. Der er tale om udstillinger af høj kvalitet, som har fået en flot modtagelse.
Kunstneren og hans metode er ofte kernen i Anne Gregersens arbejde. Forskningsprojektet i forbindelse med postdoc-stillingen omhandler kunstnerkuraterede udstillinger på danske museumsinstitutioner med afsæt i J.F. Willumsens Museums udstillingshistorik og samlinger. Forskningsprojektet undersøger de alternative tilgange til museumssamlinger, som denne og andre kunstnerkuraterede udstillinger har fremvist, og hvordan kunsthistorieskrivningen påvirkes af en mere asynkron sammenstilling af værker og genstande end den, man kender fra kronologiske og stilhistoriske fortællinger om kunstens udvikling.
Som en del af projektet blev der vist udstilling af Bertel Thorvaldsens, J.F. Willumsens og Asger Jorns privatsamlinger på J.F. Willumsens Museum og en tilhørende publikation (”Ekkorum. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger”, 2018). Dertil kommer en stor skriftlig produktion af udstillingskataloger, bøger og artikler, der viser en stor faglig og kunsthistorisk spændvidde, men også en bred vifte af formidlingsaktiviteter på museet i Frederikssund kombineret med et engagement i danske forsknings- og museumsfora. Samlet er der tale om en seriøs og ihærdig indsats, der sjældent er tid og rum til at prioritere på mindre kunstmuseer, men som er med til at løfte museet betydeligt.
For hendes mangeårige virke inden for forskning og formidling af J.F. Willumsen og dansk/international kunst hædres Anne Gregersen med Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Museumsfolk
Legatmotivering 2022
Kunsthistoriker, mag.art. Anette Rosenvold Hvidt
Anette Rosenvold Hvidt er uddannet kunsthistoriker mag.art. fra Københavns Universitet. Hun har i mange år arbejdet som museumsinspektør på Ordrupgaard (2001-2007) og som kunstformidler på Statens Museum for Kunst (2007-2021). Nu arbejder hun som selvstændig kunsthistoriker.
Hendes fagområde har først og fremmest vedrørt dansk/nordisk og europæisk kunst omkring år 1900. Som formidler spiller man ofte en mere tilbagetrukken rolle, når en udstilling skal tilrettelægges og promoveres, men formidlingen udgør en meget væsentlig del i forhold til museumsgæsternes møde med udstillingen og museet som institution. Her har Anette Rosenvold Hvidt i mange sammenhænge skabt relevant og fagligt velfunderet formidling i mange forskellige medier, som har åbnet døren til kunstens verden og dens mange detaljer. Det sker ofte med en ro, beskedenhed og stor sproglig præcision, hvor beskueren tages venligt i hånden og lærer at se på kunst, guidet af en rolig stemme eller pen.
På Statens Museum for Kunst har Anette Rosenvold Hvidt blandt andet bidraget med formidling af kunstnere som Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi og tilrettelagt eller deltaget i formidlingsfilm – blandt mange forskellige formidlingsgreb. Maleren Vilhelm Hammershøi har fået en særlig rolle i hendes kunstfaglige arbejde. I 2017 udgav Anette Rosenvold Hvidt nemlig et vægtigt og imponerende bogværk om kunstnerens brug af fotografi, ”På sporet af det åbne billede” – skrevet i samarbejde med kunsthistoriker Gertrud Oelsner, der er direktør på Den Hirschsprungske Samling. Bogen høstede stor anerkendelse, da den udkom.
Anette Rosenvold Hvidts arbejde har et højt fagligt niveau, samtidig med at hun formår at formidle stoffet til et bredt publikum, der tager positivt imod ny formidling og fortolkninger af kendte kunstneres værker. For et mangeårigt virke som en fremragende og alsidig museumsformidler og som motivation for fortsat at udvikle formidlingens ofte svære kunst som selvstændig formidler hædres Anette Rosenvold Hvidt med Ole Haslunds Kunstlegat 2022.
Museumsfolk
Legatmotivering 2022
Kunsthistoriker, mag.art. Stig Miss
Kunsthistoriker mag.art. Stig Miss, der har været museumsdirektør på Thorvaldsens Museum gennem 27 år og virkede i stillingen indtil 2016, har udgivet en imponerende og smukt tilrettelagt bog om billedhuggeren Bertel Thorvaldsens tegninger. Bogen udkom i 2021 på Gads forlag og er en lærd, grundig, velskrevet bog på 416 sider, og den er blevet særdeles rosende anmeldt af flere landsdækkende medier. Læseren nyder godt af forfatterens omfattende viden og fascination af kunstneren, og det er fantastisk at forfatterens store viden om en af de største skikkelser i dansk kunst hermed bliver tilgængelig for et bredt publikum.
Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var en flittig kunstner og tegner livet igennem, og de smukke og levende tegninger danner i mange tilfælde forlæg bl.a. for de mere kendte skulpturer og relieffer, hvoraf en stor del befinder sig på Thorvaldsens Museum. Bogen præsenterer et bredt sammensat udvalg af kunstnerens tegninger, som ledsages af Stig Miss’ vidende tekster om teknik, relation mellem tegning/skitse og det færdige skulpturværk, og læseren præsenteres eksempelvis for en spændende gennemgang af kunstnerens brug af tegninger, foretrukne motiver, receptionen både i samtiden og i eftertiden. Thorvaldsens værker tager ofte afsæt i antikkens mytologi. Dette er ikke nødvendigvis kendt stof i dag, men Stig Miss formår at formidle disse klassiske motiver på en måde, så nutidige læsere får en fin indføring i det antikke persongalleri og de mange fantastiske fortællinger, som det gemmer på.
150 tegninger af de ca. 1.700 tegninger, der kendes fra Thorvaldsens hånd, er gengivet i bogen. Thorvaldsens Museums imponerende samlinger rummer godt 1.400 tegninger. Tegningerne er sarte og kan kun udstilles kortvarigt, da de ikke tåler lys. Derfor er bogudgivelsen et væsentligt bidrag til formidlingen af den del af kunstnerens værker, der normalt ikke er så tilgængelig og dermed kendt for offentligheden, og den giver et indblik i et stort materiale, der formidler processen bag det fuldendte værk, hvilket også bidrager til en mere mangefacetteret forståelse af denne kendte kunstner.
Stig Miss hædres med Ole Haslunds Kunstlegat 2022 for sit virke som forfatter til bogen ”Thorvaldsens Tegninger”, 2021 og som en forbilledlig og vidende formidler af Bertel Thorvaldsens kunst.
Museumsfolk
Legatmotivering 2022
Overinspektør, seniorforsker, mag.art. Dorthe Aagesen
Kunsthistoriker Dorthe Aagesen (f. 1966) er uddannet mag.art. fra Aarhus Universitet og har været ansat på Statens Museum for Kunst siden 1999, først som museumsinspektør og forsker og fra 2016 som overinspektør og seniorforsker. Hun har ansvar for samlingen af moderne dansk og international kunst fra perioden 1900-1960. Før 1999 var hun i fire år ansat som museumsinspektør ved Arken Museum for Moderne Kunst.
På Statens Museum for Kunst står hun bag talrige forsknings- og udstillingsprojekter inden for 1900-tallets danske og internationale kunst. Arbejdet har taget mange retninger og resulteret i en imponerende række flot scenograferede udstillinger, udstillingskataloger, artikler og formidlingstiltag. I de seneste år har hun stået bag store og spektakulære udstillingsprojekter, der har vakt stor opmærksomhed på den danske kunstscene. Her kan nævnes arbejdet med kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba, Vilhelm Freddie og Asger Jorn.
Dorthe Aagesen har et vedvarende fokus på avantgardens kunst i starten af 1900-tallet, men er dygtig til at finde nye vinkler på stoffet, hvad enten det gælder den kunstneriske proces eller de store og mere kulturhistoriske perspektiver. Sidste år gjaldt det de tyske ekspressionister Kirchner og Nolde, og udstillingen tematiserede deres inspiration fra kulturer, kunst og mennesker særligt i Afrika og Oceanien, hvor Tyskland var kolonimagt. En udstilling, der var meget debatskabende. For kort tid siden slog museet dørene op for en udstilling med Henri Matisse, ”Det røde atelier”, der fra dag et har vakt stor opmærksomhed. Udstillingen tager afsæt i den forskning, som Dorte Aagesen har arbejdet med i flere år.
Når man arbejder med kendte og meget populære kunstneres værker, er der behov for nye blikke og vinkler på materialet. Det har Dorthe Aagesen formået gennem sit mangeårige arbejde som forsker, som kurator og som en meget produktiv forfatter til både forskningsbaserede artikler og igennem formidling til et bredere publikum. Der er tale om velskrevne tekster, der kaster et fornyende blik på stoffet – og tilfører vigtige kapitler af dansk og europæisk kunsthistorie med en forskningsmæssig tyngde.
For denne forbilledlige og vedvarende indsats inden for forskning og formidling af dansk og international kunst, et arbejde som er præget af stor grundighed og bred faglig spændvidde, modtager Dorthe Aagesen Ole Haslunds Hæderslegat 2022.