Billedhuggere
Legatmotivering 2021
Billedhugger Nina Beier
Nina Beier er uddannet på Royal College of Art, London og har en lang række udstillinger, både nationalt og især internationalt, bag sig. Af internationale kunstmuseer/haller hvor Nina Beier har udstillet skal f. eks. nævnes Hamburger Kunstverein, Tate Modern, London, Centre Pompidou, Paris og af nationale udstillingssteder skal nævnes Rønnebæksholm, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthal Charlottenborg og Galleri Nicolai Wallner.
Med udgangspunkt i sammenstillingen af fundne objekter spænder Nina Beier sit værk ud mellem ofte modsatrettede betydningslag. Tankevækkende bliver det altid, når de nøje udvalgte hverdagsgenstande bringes i nærkontakt og begynder at sende informationer mod hinanden. Denne kakofoni har evnen til at fremtvinge genstandene deres mere skjulte sider; det magthierarki de indgår i, de kulturelle koder de benytter sig af, deres sociale status eller deres koloniale oprindelse. Jo mere der bliver råbt, jo mere nøgne bliver genstandene og jo klarere fremstår de strukturer som på godt og ondt styrer vores verden.
I aug/sept 2021 har Nina Beier været aktuel i Danmark med en stor performativ udstilling, Cat Cow, skabt til Rønnebæksholms 1200 m2 store lade. På det stampede jordgulv ligger marmorløver i næsten naturlig størrelse væltet omkuld. I marmorens fordybninger er forskellig slags mælk hældt ud til områdets vilde katte. Nedsænkede badekar i niveau med gulvet er halvfyldt med vand og ind i mellem det hele ligger hundredevis af polerede æg i halvædelsten. Med mellemrum bliver marmorløverne til siddepladser for storrygende mænd. Cigaretrøgen stiger mod loftet i laden og dens barokke snoninger fanges for en stund i det lys som sparsomt slipper ind gennem sprækker og revner. Ting bytter plads. Badekarret bliver til askebæger. Æggene vandrer ud i marmorens hulninger, samler sig i badekarrene. Kattene slikker mælken op og går igen. Det er det store drama og den lille hverdagsbegivenhed, der ånder gennem den meget flotte og stemningsmættede udstilling.
For sit unikke bidrag til billedkunsten tildeles Nina Beier Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Billedhuggere
Legatmotivering 2021
Billedhugger Anders Bonnesen
Anders Bonnesen er billedhugger og dels uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, dels fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra han dimitterede i 2005. Anders Bonnesen modtog i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium og var samme år med til at stifte og drive det kunstnerdrevne udstillingssted, Skulpturi.dk, som lukkede i 2012.
Tekst og tegn / Ord og billede og alt hvad de hver især og sammenstillet kan generere af mulige betydninger er Anders Bonnesens domæne. Ord kan hækles, tekst vendes på hovedet, tegn blive til møbler og billeder males, bare ikke til det vi normalt opfatter som malerier. Så hvis du sidder på et udråbstegn med en strikket tekst om halsen og kigger på et skilt, som dekonstruerer opbyggelige udsagn, ja så er du nok på besøg i en udstilling af Anders Bonnesen.
Gennem hele sin karriere har interessen for det tekstlige udsagn og piktogrammets direkte enkelhed været et centralt aspekt i Anders Bonnesens kunst. Der bliver vendt op og ned på indbyggede logikker, spurgt drilsk til højre og venstre for på den måde at destabilisere nogle af de magtstrukturer, som former vores hverdag. Der er både humor og alvor på spil i dansen omkring Anders Bonnesens henvisninger til vores hverdagsliv, hvilket er af afgørende betydning for, at vi får mulighed for at gentænke eksisterende forhold.
Anders Bonnesen har en lang række udstillinger, udsmykninger og publikationer bag sig. Her skal blot nævnes, at Anders Bonnesens i 2021 har været aktuel med en stor separatudstilling på Randers Kunstmuseum under titlen Watch Your Language. Her inviterede han både kunstnere fra Randers Kunstmuseums Samling ind i udstillingens midte samt satte en række forfattere til at skrive udstillingens formidlingstekster. Alt dette, for på vanlig Anders Bonnesensk vis, at skabe forbindelser, vride og strække betydninger i flest mulige retninger.
For sit unikke bidrag til billedkunsten tildeles Anders Bonnesen Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Billedhuggere
Legatmotivering 2021
Billedhugger Carl Emil Jacobsen
Der er en mærkbar tyngde i Carl Emil Jacobsens skulpturer. De på én gang skrøbelige, voluminøse og stærkt nærværende værker har et solidt fodfæste i den danske muld. Nærmere bestemt i det danske landskab omkring atelieret i Ry. Marksten og kalksten, men også marmor, teglsten, grus og mursten fra nedrevne bygninger hører blandt de fundne materialer, som Carl Emil Jacobsen knuser og pulveriserer.
De pulveriserede keramiske materialer genopstår som farvepigmenter i værker som ’Powder Variations’. Okker, terrakotta, kakao, sart mintgrøn og rosa hører til Jacobsens særlige stedsspecifikke farveskala, hvor de matte teksturer og grovkornede overflader både fungerer som vidnesbyrd om det, der var, og om skabelsen, processen og alt det nye, der er på vej.
Uddannelsen som industriel designer fornægter sig ikke. Siden Carl Emil Jacobsen blev uddannet på Designskolen Kolding i 2012, har han udforsket grænselandet mellem kunst og design. Eksperimenterne danner primært afsæt for frie skulpturer, men ofte med en klar reference til omverdenens funktionelle objekter. Værkerne, der kan være af beton, fiberforstærket beton og gips, kredser om forholdet mellem natur og kultur, om menneskets relation til naturen.
Frem for den intellektuelle fortolkning kalder de keramiske skulpturer på nærvær og oplevelse. Carl Emil Jacobsen forsøger hverken at indprente skulpturen en bestemt fortælling, eller lade den illustrere en tanke. Tværtimod, de non-figurative organismer eksisterer i egen ret, de kommunikerer i et forunderligt foruroligende formsprog, der kryber ind under huden og taler til sanserne. De italesætter, eller måske snarere kropsliggør alt det i tilværelsen, som det kan være svært at sætte ord på, og tilbyder et erkendelsesrum.
Carl Emil Jacobsen er repræsenteret på Galerie Marie Wettergren i Paris og har udstillet i ind- og udland: fra Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg og CLAY Keramikmuseum Danmark til ART Basel og Patrick Parrish i New York. Senest manifesterede Carl Emil Jacobsens sig i dette efterår overbevisende med sin store separatudstilling på udstillingsstedet Ovengaden i København.
Han var jurymedlem ved Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021 og er netop udvalgt til Statens Kunstfonds karriereprogram ”Den unge kunstneriske elite”. Sideløbende med sin kunstneriske praksis har Carl Emil Jacobsen været ansat som studieadjunkt og leder af værkstedet for Industriel Design på Designskolen Kolding.
For sin originale udforskning af formen og materialet i forsøget på at nå ind til kunstens kerne og konfrontere beskueren med livets store spørgsmål hædres Carl Emil Jacobsen med Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Billedhuggere
Legatmotivering 2021
Billedhugger Marie Lund
I 2019 afholder Marie Lund sin første soloudstilling i Galleri Nicolai Wallner under titlen The Thirst.
Som en sokkel holder gallerirummet en række vægskulpturer svævende. De snor og vrider sig rundt på væggene, oppe og nede, rundt om hjørner i dialog med menneskekroppene i rummet. Materialet er kobber, hamret i form og siden yderligere bearbejdet så den i udgangspunktet flade metalplade forvandles til en vredet metalkrop, der til slut bliver holdt fast på væggen af metal og gummi.
Vægskulpturerne er abstrakte og materialemættede på samme tid. De har en evne til at være til stede, men alligevel trække sig tilbage. Der er en særlig energi i denne penduleren mellem fremskudte og tilbagetrukne positioner. Der bliver givet plads og taget plads. I det hele taget bliver mange problemstillinger som er særegne for skulpturen undersøgt og genforhandlet i Marie Lunds værker.
De materialer, som Marie Lund udvælger til sine skulpturer, bliver nøje overvejet i forhold til deres iboende evner for bearbejdning. Det er Marie Lunds helt store force, at hun så præcist kan fornemme disse kvaliteter. Men Marie Lund kan også vælge det modsatte, at bruge materialer, som allerede er bearbejdede, som det f.eks. kan ses i Marie Lunds brug af solfalmede gardiner spændt op på blændrammer, eller vælge bukseben som støbeform til sokler og beklædningsdele til at skabe aftryk i støbt beton.
Marie Lund har en lang række udstillinger, både nationalt og især internationalt, bag sig. Af soloudstillinger skal blandt andet nævnes Dip, Laura Bartlett Gallery, London 2014, Flush, Badischer Kunstverein, Karlsruhe,2015; scout, Jose Garcis, Merida, Mexico 2016; Legumes, Holstebro Kunstmuseum, 2017; Face to Back, Croy Nielsen, Vienna, 2018; The Thirst; Galleri Nicolai Wallner, 2019; Kunstmuseum St. Gallen, 2021. Desuden har Marie Lund udført en permanent skulpturinstallation i Mærsk Tårnet, Københavns Universitet 2019.
For sit unikke bidrag til billedkunsten tildeles Marie Lund Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2021
Tekstilkunstner og designer
Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard
Færøske Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard markerer sig stærkt i spændingsfeltet mellem tekstilkunst og design. Fra basen i København udforsker hun overfladen i tekstilet, og hendes produktion dækker en bred skala fra interiørdesign til billedkunst og arkitektur.
Efter sin afgang fra Det Kongelige Akademi – Design i 2016 udførte Ragnhild Hjalmarsdóttir, der også har en baggrund som skrædder, et scenetæppe til Nordens Hus i Tórshavn med færøske garner. Og netop de færøske garner er omdrejningspunktet for hendes fremsynede arbejder.
Ragnhild Hjalmarsdóttir har en meningsfuld mission: at bruge og få gang i at producere tekstiler med alt det ubrugte uld og garn fra fårene på Færøerne. ’Ull er Føroya Gull’ (Uld er Færøernes guld), lyder titlen på tæppekollektionen, opkaldt efter det færøske ordsprog. Engang var uld en vigtig eksport- og handelsvare. Men i mødet med industrialiseringen er færøsk uld blevet et næsten overflødigt materiale.
Men ud af den overskydende fåreuld frembringer Ragnhild Hjalmarsdóttir sine stedsspecifikke tæpper med forskellige taktile overflader og enkel mønstring, inspireret af færøske klipper og grottevægge. Under overfladen er hvert unikke design tæt knyttet til historien om en glemt håndværkskultur, der oprindeligt var bæredygtig og selvforsynende.
Projektet handler både om realistisk udvikling af uldproduktion og forretningsmuligheder på Færøerne, samtidig med at det knytter tekstildesign til det globale FN-verdensmål om bæredygtigt forbrug og produktion. I tråd med tidsånden og det aktuelle fokus på bæredygtighed bliver det håndvævede tæppe således meget mere end blot et tæppe. Nemlig, en kommentar til brug og smid væk-kulturen – et stykke unikakunsthåndværk med holdning.
Den færøske uld har Ragnhild Hjalmarsdóttir ligeledes omsat til skræddersyet, håndvævet pudedesign til restaurant Noma i København. I stor skala skal fremhæves udsmykningsopgaven med syv gobeliner fra gulv til loft i foredragssalene i uddannelsescentret Glasir i Tórshavn, tegnet af BIG, Bjarke Ingels Group. Senest har Ragnhild Hjalmarsdóttir samarbejdet med designeren Kasper Thorup og Århus Possementfabrik om at udvikle en ny, eksklusiv flagline i organisk færøsk uld til stolen Noel Chair.
I anerkendelse af hele denne innovative indsats, der i flere tekstile formater genbruger et gammelt håndværksmateriale som en højaktuel, bæredygtig og æstetisk ressource, modtager Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard Ole Haslunds Rejselegat 2021.
Kunsthåndværkere
Legatmotivering 2021
Håndbogbinder Malene Maria Lerager
Nede i kælderen i Klosterstræde 16 driver håndbogbinder Malene Maria Lerager værkstedet og virksomheden Co’libri – (Co for København og libri for bøger). Her holder hun bogbinderhåndværket i hævd, hvad enten det gælder design af coveret til den sidste nye udgivelse, restaurering af en gammel klassiker eller måske personlig guldprægning på yndlingsværket. Her bidrager hun til den unikke bogoplevelse, hver gang custom-made og med det gode (kunst)håndværk som pejlemærke.
Malene Lerager mestrer alle fagets facetter og tager sig således også kærligt af bogindbinding i miniformat, bogæsker, fotoalbum, notes- og gæstebøger samt håndlavede menu- og vinkort i high end-klassen til restauranter som Noma og Aamanns; ”kort sagt, alt der kan udformes af skind, pap og lim,” som Lerager ydmygt præsenterer sit arbejde på håndbogbinderiets hjemmeside.
Som Danmarks sidste faguddannede håndbogbinder bestod Malene Lerager i 2008 svendeprøven med den højeste karakter 12 og modtog herfor bronzemedalje. Uddannelsen, som dengang var henlagt til Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling, er nu nedlagt. Men takket være Lerager lever håndværket videre. Hun har blandt andet udført skindindbinding og forgyldninger på en serie alterbøger til Holmens Kirke med omslag designet af dronningen samt et smykkeskrin til kronprinsessen.
Malene Lerager stod i lære i Co’libri hos den nu afdøde bogbindermester Ole Olsen. En institution i dansk bogbinderkunst. Nu driver hun værkstedet i samme ånd, mens hun ihærdigt værner om en grafisk niche. I hænderne på Lerager bliver litteraturen bundet ind i udsøgte materialer som fransk gedeskind, marmoreret papir, lærred med serigrafi, måske toppet med et dekorativt penselstrøg guld henover tekstsidernes øverste kant. Co’libri er for feinschmeckere, og resultatet noget af det mest eksklusive, der kan indfinde sig på bogreolen.
Malene Lerager har vundet Den Danske Bogdesignpris to gange. I 2017 i kategorien Årets Bedste Bogbind for den håndhæftede kunstbog ”Hair Drawings”, der er et samarbejde med fotografen Alexandra Buhl. Her er et unikaværk i bare to eksemplarer, overrumplende indbundet med hvide badeværelseskakler.
Malene Lerager fører ikke alene den århundredelange håndværkstradition videre, hun fører den up to date med nye og ind imellem dybt originale bud på aktuel og vedkommende bogbinderkunst. Hendes personlige signatur og visioner for papirbogens design bærer budskabet overbevisende og tankevækkende frem.
For det sublime håndværk prydet med forfinet typografi, der løfter litteraturen og føjer et smukt kapitel til dansk bogbinderkunst, modtager Malene Maria Lerager Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Malere, grafikere
Legatmotivering 2021
Billedkunstner Sophie Hjerl
Sophie Hjerl er uddannet mellem 1993 og 2002 på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun har også en fortid som danser og som vokalist i bandet Bee Bird Bat. Hjerl har en lang række solo- og gruppeudstillinger bag sig i Danmark og i andre europæiske lande, for eksempel Frankrig, Holland og Ungarn.
Sophie Hjerl arbejder i et krydsfelt mellem det fysiske og virtuelle rum. Hendes foretrukne medie for udforskning af dette felt er videokunsten, hvor hun bruger 3D-fremstillinger, animation og computermanipulerede effekter. Også lyden i Hjerls arbejder er meget vigtig. Den bærer ofte præg af en insisterende vedholdenhed, som gør, at man som beskuer holdes fast i hendes universer. Men i de seneste år har Sophie Hjerl taget skidtet videre til Virtual Reality (VR), så man som beskuer rent faktisk kan bevæge sig inde i hendes værker, mentalt og visuelt. Og når Hjerl tager sig af dette relativt nye medie, gør hun det meget personligt og lader sig ikke friste af de umiddelbare effekter, som dette medie indbyder til.
Under Covid-19 åbnede Hjerl udstillingen En Suite på Møstings Hus i foråret 2021. Med time slot, som man skulle booke sig op på, fik man en tid, der skulle passes. I lokalerne i Møstings Hus var der opstillet to flamingo skulpturer, troede man ved første blik. Det skulle vise sig, at dette var en slags fartøj, som udstillingsbesøgeren skulle bruge for at opleve udstillingen. Det lignede en slags sarkofag, noget man skulle ligge nede i, noget som mindede en om den sidste rejse, et slags faraonisk ritual. Iført VR-briller og head-set var man parat til at møde en virtuel virkelighed, en kunstners hjerne, hendes verden. Nu startede en rejse, der kombinerede den fysiske tilstedeværelse og en virtuel oplevelse, og det kan man sige er VR-teknikkens grundlæggende funktion. Men i Hjerls tilfælde blev det ekstremt mærkbart, nærmest som om man i vågen tilstand vandrede rundt i sine egne drømme.
For denne nye eksperimenterende landvinding og det nysgerrige kunstnerskab tildeles Sophie Hjerl Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Malere, grafikere
Legatmotivering 2021
Billedkunstner Allan Otte
Allan Otte har siden sin afgang fra Kunstakademiet, været en yderst aktiv kunstner, og i disse tider, hvor maleriets status ikke er i fokus, en maler i klassisk forstand. Der er dog et lille men, han er alligevel ikke maler i hel klassisk forstand. Otte arbejder i en meget langsommelig og ret omstændelig proces, og det tager en rum tid inden, han når frem til endeligt at løfte sin pensel. Otte bygger sine malerier op i meget fine detaljerede lag, som en form for reliefmaleri. I en helt systematisk opdeling af motivet, er det som om han frenetisk nedbryder den visuelle illusion i små byggesten, en myriade af bearbejdninger, små undersøgende skridt på vej mod at genskabe det oprinderlige billede, men nu helt perforeret og gennemanalyseret.
Man kan uden problemer benævne Allan Otte, som en socialrealistisk maler med rødder i det danske guldaldermaleri, men som skrider længere ud i en næsten absurd beskrivelse af virkeligheden. Og man kan sagtens få sin latter galt i halsen, når man ser de forskellige motiver, som Otte beskæftiger sig med. Allan Otte er søn af landbruget, hans motivkreds cirkler ofte i disse regioner og viser helt nøgtert den realitet, som denne industri lever i. Ottes malerier er en slags vidnesbyrd om vor tids absurde levemåde, vores massekulturelle maskineri, der smadrer alt det, der ellers kunne være smukt. Trods dette udstråler Allan Otte´s malerier en klarhed og et bevidst stillingstagende gennem et engageret malerisk sprog.
For dette meget unikke arbejde i malerisk form tildeles Allan Otte Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2021
Performer Madame Nielsen
Fra ordene bevægede forfatteren Claus Beck-Nielsen sig over i det visuelt og akustisk performative og videre ud i de politiske manifestationers vide verden. Herude opløstes alle grænser i hans kunstneriske virksomhed, der i sin enestående undersøgelsespraksis af begrebet ’frihed’ og ’identitet’ dels har bragt ham på demokratitogter til ikke-demokratier som Irak med afstikkere til livet som flygtning, dels på personlige rejser langt hinsides den kønnede verdensforståelse.
Ved en storstilet performance gik Claus Beck-Nielsen bort i 2001 og er siden genopstået både med og uden cpr-nummer i mange skikkelser, i teatersammenhæng bl.a. som eksperimenterende værkbestyrer på anneksscenen Das Beckwerk på Gladsaxe Teater og som solist i urovækkende og dialogsøgende samarbejder med instruktøren Christian Lollike på CaféTeatret, senere Teater Sort/Hvid.
Det var således blot ’Nielsen’, der stod bag det banebrydende værk Transformatoren på CaféTeatret (2014), en art performativ grundforskning i kropskunsten: Stillet over for en montre med en næsten livløs krop med lændeklæde, åretegninger og dvalepuls blev tilskuerne tvunget til at overskride enhver blufærdighed og påtage sig rollen voyeurister i det nielsenske identitetskabinet. Her voksede kroppen med androgyn selvbevidsthed ud af sin montre og antog skikkelse af både den klassiske gudedatter Medea og vor tids musikalske (af)gud Michael Jackson kulminerende med, at Karen Blixen i egen arrogante person oversvømmede de kunstige grænser til det kvindelige med sin oceaniske kønsbevidsthed, frigjort fra alle tider og alle stereotyper.
I de senere år er væsnet Nielsen skredet mere og mere ind i det kvindelige og har siden 2014 konciperet sin kunst som Madame Nielsen. Det gjaldt senest den dybt fascinerende Black Madonna (S/H og Aarhus Teater, 2018), hvor forestillinger og fordomme gik i provokerende dialog i en søgende karakter uden for køn og race, og den ligeså inciterende Verdensfrelserinden (The Nielsen Movement, S/H og Momentum, 2021), hvor en kvinde fortalte, at hun – lige siden hun var en lille dreng – har søgt et universelt fællesskab, der nu har vist sig for hende i form af en bevægelse til verdens frelse. Begge forestillinger voldsomme og voldsomt præcise i deres aktualitet, og begge båret frem af en helt uovertruffen performancekunstner med skulpturel sans for tekstens og billedernes magi.
For sin mangeårige indsats som performer på højeste kunstnerisk niveau og for sin utrættelige afsøgning af begrebet ’frihed’ hædres Madame Nielsen med Ole Haslunds Kunstlegat 2021.
Scenekunstnere
Legatmotivering 2021
Skuespiller Søren Sætter-Lassen
Selv når der ikke er musik i forestillingen, bliver den gode tekst – rim eller prosa, det er faktisk ligegyldigt – til et vidunderligt tonehav, når skuespilleren Søren Sætter-Lassen fortolker den på scenen. Hans stemme er i sig selv et helt symfoniorkester, smidigt og fyldigt, og han forstår at dirigere det, så det understøtter fortællingen maksimalt.
Han har udfoldet denne unikke sans for ordenes rytme og lydlige egenart i både det klassiske og det moderne repertoire, og når man tilføjer hans evne til at spotte de psykologiske paradokser i en karakter, hans sans for at lade komedien vokse organisk ud af selv den sorteste tragedie – og omvendt at lade det tragiske hvile over selv den mest overstadige komik – er det oplagt, at Søren Sætter-Lassen står som en af sin generations største skuespillere i dansk teater.
Mødet med Holberg i elevtiden i Odense 1975-1978 satte Søren Sætter-Lassen i kontakt med den fysisk fabulerende tolkning og ajourføring ikke bare af Holberg, men af alle klassikerne, og sammen med nogle tidligere holdkammerater stiftede han Grønnegårds Teatret, hvis forestillinger igangsatte en ny tilgang til netop Holberg. Siden blev Søren Sætter-Lassen del af det dengang store, faste ensemble på Det Kongelige Teater, hvor han har været indtil i år med enkelte afstikkere bl.a. til Betty Nansen Teatret og Østerbro Teater.
Der har været mange storslåede præstationer igennem årene. Nævnes skal især hans noble Markis Posa i Schillers Don Carlos (1999); hans uhyggeligt psykopatiske Richard III i forestillingen af samme navn (2009), outsideren og fighteren, der mistede sig selv i amokløbet mod tronen; hans originale hushovmester Malvolio i Helligtrekongersaften eller Hvad I vil (2017), den forelskede nar, der blæste publikum fuldstændig bagover i scenen med de gule strømper, ligesom han gjorde som væveren Rumpe i En skærsommernatsdrøm (2012), hvor hans ret beset mindre rolle udviklede sig til et veritabelt festfyrværkeri af komik og verbalekvilibrisme, forestillingens absolutte højdepunkt. Alle tre Shakespearefortolkninger af højeste karat.
Fremhæves bør også hans Woyzeck i Büchner-forestillingen af samme navn, hverdagsmennesket der reverenter talt blev drevet rundt i manegen og mistede sit menneskelige kompas, og hans ritmester i Strindbergs Faderen (2013), fanget i sit ægteskabsmareridt, fuld af mistankernes skygger, og de fænomenale komediefigurer hos Molière, den nærige olding Harpagon i Den gerrige (2011) og den hypokondriske Argan i Den indbildt syge (2021) – begge studier i den menneskelige tragedie, formet af en sand komiker og menneskekender.
Hertil kommer hans hofkomponist Salieri i Schaffers Amadeus (2018), hvis position blev truet af geniet Mozart, som han derfor bekæmpede indædt, smertelig bevidst om Mozarts storhed og sin egen middelmådighed. Med hele det kongelige kapel på scenen demonstrerede Søren Sætter-Lassen her sin overlegne musikalitet i svævende, men præcise overgange mellem musik og monolog og skabte et dybt bevægende portræt af mennesket, der forråder sine idealer og straffes af kunstens knusende guddommelighed.
For sin kontinuerlige omsorg for sprogets musik og for stedse at værne om den traditionsbevidsthed, der er på vej ud af dansk teater, og dermed forny kunstarten indefra hædres Søren Sætter-Lassen med Ole Haslunds Hæderslegat 2021.
Museumsfolk
Legatmotivering 2021
Museumsinspektør, mag.art.
Mette Bøgh Jensen
Mette Bøgh Jensen er uddannet som mag.art. i kunsthistorie, Aarhus Universitet i 2003 og har været ansat som museumsinspektør på Skagens Museum siden 2004. I perioden 2018 – 2020 har hun været ansat i et treårigt postdoc-forløb på Aarhus Universitet støttet af Ny Carlsbergfondet. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer, Den Hirschsprungske Samling og Aarhus Universitet og undersøger emnet ”Syge piger som motiv i nordisk billedkunst 1850-1900”.
Mette Bøgh Jensen har i årenes løb været ansvarlig for en lang række anmelderroste udstillinger, der tager afsæt i Skagensmalernes liv og kunst. Det er både blevet til udstillinger om enkelte kunstnere som f.eks. Anna Ancher, Michael Ancher, Marie Krøyer, P.S. Krøyer, Lauritz Tuxen, og tematiske og tværfaglige udstillinger, eksempelvis ’At male sit privatliv. Skagensmalernes selviscenesættelser’ og ’Ved bordet’ (2017).
Når man arbejder med kendte og meget populære værker af f.eks. Skagensmalerne, er der behov for nye blikke og vinkler på værkerne og kunstnerne. Det har Mette Bøgh Jensen formået gennem sit mangeårige arbejde med kunstnerkredsen. Mette Bøgh Jensen har bidraget med en lang række artikler og bøger om emnerne, bl.a. i forbindelse med særudstillingerne. Der er tale om velskrevne, forskningsbaserede og velformidlede tekster, der kaster et fornyende blik på stoffet – og tilfører dette vigtige kapitel af dansk og nordisk kunsthistorie en forskningsmæssig tyngde.
I forbindelse med postdoc-projektet ’Syge piger som motiv i nordisk billedkunst 1850-1900’ har Mette Bøgh Jensen stået for tilrettelæggelsen af udstillingen ’Englens kys’, der vises på Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling i 2021 og 2022. Forskningsprojektet sætter fokus bl.a. på spørgsmål som, hvorfor ’den syge pige’ er et vigtigt motiv i perioden 1850-1900 og i hvilket omfang de syge piger bliver et motiv, der har samfundsdiagnostisk karakter. Projektet bidrager med en nærmere analyse af, hvorledes de syge piger kan bidrage til at udvikle fagfeltet mellem billedkunst og medicin. Det giver et fornyende blik på periodens kunst, der har fået en aktuel dimension også i Mette Bøgh Jensens formidling af udstillingen. Udstillingen og den ledsagende forskning har indtil videre høstet mange anerkendelser fra både medier og fagkredse.
Mette Bøgh Jensens arbejde har et generelt højt fagligt og forskningsbaseret niveau, samtidig med at hun formår at formidle stoffet til et bredt publikum, der tager positivt imod nye læsninger og fortolkninger af kendte kunstneres værker. Kernen er til stadighed den kunstnerkreds, som hun fra starten har specialiseret sig i.
Udover at udstillingerne er blevet præsenteret på Skagens Museum, er hendes arbejde også nået vidt ud i det danske land, eftersom flere af udstillingerne er vist på andre danske kunstmuseer, bl.a. Fuglsang Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. Dertil kommer Mette Bøgh Jensens fokus på den nordiske kontekst, hvilket er med til at sikre, at forskningen og formidlingen forankres i en international kontekst. Med det nyligt afsluttede forskningsprojekt, der har været huset på Aarhus Universitet, har Mette Bøgh Jensen formået at slå bro mellem museums- og universitetsverdenen.
For sit mangeårige virke på feltet modtager Mette Bøgh Jensen Ole Haslunds Kunstlegat 2021
Museumsfolk
Legatmotivering 2021
Museumsinspektør, mag.art.
Kirstine Bøggild Johannsen
Kristine Bøggild Johannsen er uddannet klassisk arkæolog, og gennem sin ansættelse først og fremmest på Thorvaldsens Museum har hun arbejdet med antikkens kunst, kultur og historie. Kristine Bøggild Johannsen tilhører den yngre generation indenfor faget og hun markerer sig ved at bibringe det nye og spændende dimensioner, indfaldsvinkler og metoder.
Der er traditionelt set et nært samarbejde mellem museumsforskere og universitetsforskere inden for arkæologi, hvilket Kristine Bøggild Johannsen har formået at udvikle gennem sin forskning og sit virke som museumsinspektør, hvor hun samtidig har demonstreret et godt blik for formidling for et bredere publikum. Kristine Bøggild Johannsen står bag et stort tre-årigt forskningsprojekt (2016-2020), der skulle sikre forskning i museernes samlinger af portrætskulpturer. Hun fik del i de eftertragtede bevillinger fra Velux Fondens museumssatsning, hvis formål netop er at styrke museets forskning og samtidig udvikle dets formidling til et bredere publikum.
Dette resulterede i projektet ’POWERFUL PRESENCES: Det skulpturelle portræt mellem fravær og nærvær, individ og masse’ – et samarbejde mellem Thorvaldsens Museum og Københavns Universitet. Projektets udgangspunkt var, at portrætter har en grundlæggende appel til beskueren. Det vækker nysgerrighed og ansporer til en undren over, hvem mennesket bag ansigtet er og stimulerer en kognitiv refleksion over, hvem vi selv er. Projektet tog udgangspunkt i Thorvaldsens Museums portrætsamling med det formål at skabe ny forskning i Thorvaldsens portrætters materialitet og virkning og at kanalisere denne forskning ind i kuratoriske processer og projekter. Arbejdet fandt sted i form af et nært samarbejde mellem projektets to primære partnere, Thorvaldsens Museum og Københavns Universitet (lektor Jane Fejfer, Saxo-Instituttet).
Projektet omfattede mange interessante delprojekter, der gav nye vinkler på skulpturformidling og tog afsæt i nye forskning indenfor både arkæologi og museologi. Det resulterede bl.a. i en udgivelse af bogen FACE TO FACE – THORVALDSEN AND PORTRAITURE og dannede baggrund for udstillingen ANSIGT TIL ANSIGT | THORVALDSEN & PORTRÆTTET. Udstillingen var med til at markere Bertel Thorvaldsens 250-års fødselsdag i 2020. Museets omfattende portrætsamling blev vist i dialog med internationale indlån og nye, stedspecifikke kunstneriske interventioner.
Dette arbejde er med til at forny de klassiske fag og gøre dem relevante for et yngre publikum, bl.a. ved at fokusere på emner som identitet i antikken spejlet i nutidigt fokus på emnet og ved at forbinde forskningen i regi af universitetet med formidlingen på museet.
Kristine Bøggild Johannsen modtager Ole Haslunds Rejselegat 2021 som anerkendelse af indsatsen og en motivation til fortsat at udfolde faget på en aktuel og relevant måde – og gerne med inspiration fra relevante museer i udlandet.
Museumsfolk
Legatmotivering 2021
Museumsinspektør, cand.mag.
Dagmar Warming
Museumsdirektør Dagmar Warming har bidraget med en meget store indsats på bl.a. Ribe Kunstmuseum, hvor hun har været ansat som direktør siden 2007. Hun har på forbilledlig vis arbejdet på museets og kunstens præmisser og gennem årene udviklet museet på mange fronter, således at det i dag står som et mindre, men særdeles stærkt museum. Hun har bl.a. sikret en høj kunstfaglig standard gennem en række forsknings- og udstillingsprojekter og formået at udvikle og aktualisere museets samlingsområder samtidig med at moderne kunst og samtidskunst løbende har haft en stemme og bragt nutidige vinkler og perspektiver på museets kunsthistoriske arbejde. Dette arbejde er gået hånd i hånd med en ambitiøs udvikling og bevaring af museumsbygningen i hjertet af Ribe, der gennemgik en større restaurering i 2009-10 under Dagmar Warmings kyndige ledelse med det resultat, at museet står som en af de fineste museumsbygninger i landet.
Dagmar Warming var projektleder for en landsdækkende kunstudstilling i anledning af Reformationsjubilæet i 2017 og har gennem årene bidraget med artikler til adskillige kataloger bl.a. i forbindelse med særudstillinger og arbejdet aktivt med formidling af museets samlinger og udstillinger. Hun har samtidig sikret, at museet er blevet en aktiv institution i udviklingen af egnens kulturliv og turisme. Det har givet museet en vægtig position også uden for de gængse museumskredse.
’Til fælles bedste’ kunne være overskriften på hendes evne til at få ting til at ske i samarbejde med andre. Dette har været med til at sikre museet en lang række samarbejder og netværker, der har positioneret museets stærke faglighed yderligere. Det har været afgørende for, at museet er respekteret fagligt og er en attraktiv institution, der har fået en plads i mange sammenhænge, der ellers ofte er forbeholdt langt større institutioner. Her kan nævnes hendes plads som næstformand i Syddansk Universitets bestyrelse samt bestyrelsesposter bl.a. i Organisationen Danske Museer.
Gennem de seneste 14 år har Ribe Kunstmuseum løftet sig markant under Dagmar Warmings dygtige og fagligt kvalificerede ledelse. For denne forbilledlige indsats, som både er afgørende for, at et museum lykkes lokalt og nationalt og er med til at forbinde danske kunstmuseer, modtager Dagmar Warming Ole Haslunds Kunstlegat 2021.